Lige et øjeblik...

 

kantineudbudNyhederUdbud Vi gennemfører udbud af kantineservice for Erhvervsstyrelsen

Vi er taknemmelige over genvalget som rådgiver for Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemførelse af udbud på kantineområdet.

Udbuddet, som netop er offentliggjort, omfatter drift af kantine på Erhvervsstyrelsen i København. Kundeunderlaget er ca. 750 ansatte. Bespisning af ansatte sker primært ved abonnementsordning. I 2019 var der tilmeldt mellem 500 og 550 ansatte til abonnementsordningen. Udover drift af kantine for Erhvervsstyrelsens personale omfatter opgaven levering af mødeforplejning samt servicering ved arrangementer.

  • Der ønskes kantinedrift med det økologiske spisemærke i sølv.
  • Den kommende leverandør skal kunne levere måltider af høj kvalitet, gerne med udgangspunkt i nordiske råvarer og økologi.
  • Leverandøren skal være kreativ og skal kunne præsentere såvel det enkle og daglige som det fine køkken på højere niveau.
  • Visionen er at sikre velsmagende og varieret hverdagsmad tilberedt af friske råvarer af høj kvalitet.
  • Der er fokus på tilberedningsformer og gode råvarer, der sikrer smagsoplevelser, udnyttelse af årstidernes sæsonvarer, og et naturligt valg af mange grøntsager på tallerknerne.

Udbuddet gennemføres i henhold til udbudslovens afsnit 3 (lov nr. 1564 af 15.12.2015) som et begrænset udbud og med forhandlingsrunde. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at tildele leveringsaftalen, alene på baggrund af de indkomne forhandlingstilbud, til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomiske fordelagtige forhandlingstilbud.

Udbuddet gennemføres elektronisk via Dansk Servicerådgivnings portal for elektronisk tilbudsafgivelse.

Mangler du en stærk rådgiver i forbindelse med udbud og kvalitetssikring af kantineservice, er du velkommen til at kontakte Dansk Servicerådgivning på telefon 66 13 33 31 for at aftale et uforpligtende møde.

HER BOR VIHovedkontor
Dansk Servicerådgivnings hovedkontor er placeret i midten af Danmark.
DK-5000 Odense C
Wichmandsgade 5F, 1.
I MIDTEN AF DANMARKHer finder du os
Dansk Servicerådgivning i Odense.