Det er med stor glæde, at vi kan byde Sønderborg Kommune velkommen tilbage som kunder i Dansk Servicerådgivning.
Vi har aktuelt fornøjelsen af netop at have offentliggjort et udbud af kommunens rengøringsservice.
Udbuddet omfatter rengøringsservice på forventeligt ca. 46 lokationer i Sønderborg Kommune. Rengøringsservice omfatter løbende indvendig lokalerengøring og rengøringsrelaterede serviceopgaver. Rengøringsservice skal udføres på bl.a. skoler/SFOer, børneinstitutioner, klubber, idrætsfaciliteter, administrative bygninger, biblioteker, sociale og kulturelle institutioner, plejecentre og offentlige toiletter. Rengøringsservice bliver på nuværende tidspunkt udført af Ordregiver eget personale (udbuddets omfang fremgår af udbudsmaterialet). Udover udførelse af rengøringsservice, skal Leverandøren deltage i et beskæftigelsesprojekt i samarbejde med Ordregiver. Dette er defineret i særskilt kontrakt herunder kravspecifikation.
Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud. Tilbudsgiver skal tilmelde sig udbuddet og afgive tilbud via udbudssystemet. Tilbudsgiver skal holde sig orienteret i udbudssystemet, hvor spørgsmål/svar offentliggøres.
Mangler I en fagligt stærk samarbejdspartner i forbindelse med rådgivning på rengøringsområdet, er I altid velkomne til at kontakte Dansk Servicerådgivning på 66 13 33 31.