Vi har netop offentliggjort nyt udbud for Vejle Kommune, som vi rådgiver på rengøringsområdet.
Udbuddet omfatter rengøringsservice på ca. 110 lokationer i Vejle Kommune. Rengøringsservice skal udføres på bl.a. skoler, daginstitutioner, klubber/SFO, idrætsfaciliteter, bibliotek, kulturelle institutioner, administrative bygninger, sundhedshus, rådhus og ældrecentre. Rengøringsservice omfatter daglig indvendig lokalerengøring efter rengøringssystemet programmeret rengøring samt rengøringsrelaterede serviceopgaver.
Opgaven udbydes i 4 delaftaler (henholdsvis benævnt delaftale 1, 4, 5 og 8):
- Delaftale nr. 1 – Område Børkop – Rengøringsservice
- Delaftale nr. 4 – Område Egtved – Rengøringsservice
- Delaftale nr. 5 – Område Vinding – Rengøringsservice
- Delaftale nr. 8 – Område Vejle City 2 – Rengøringsservice
Rengøringsservice bliver på nuværende tidspunkt udført af ekstern Leverandør.
Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud. Ansøger skal tilmelde sig udbuddet og afgive ansøgning via det elektroniske udbudssystem. Ansøger skal holde sig orienteret i udbudssystemet, hvor spørgsmål/svar offentliggøres.
Mangler du en fagligt stærk rådgiver i forbindelse med in- eller outsourcing af serviceydelser, er du velkommen til at aftale et uforpligtende møde med Dansk Servicerådgivning på 66 13 33 31.