Gennem de sidste måneder har vi arbejdet intensivt med udarbejdelse af udbudsmateriale vedrørende rengøringen på TV 2 Danmark A/S. Udbuddet er nu offentliggjort.
Udbuddet omfatter rengøringsservice på lokationer under TV 2 Danmark A/S. Rengøringsservice omfatter løbende indvendig lokalerengøring, herunder rengøring af studier, redaktionslokaler samt lejlighed/værelser og rengøringsrelaterede serviceopgaver. Der udføres rengøring i både dag- og nattetimer samt lør-, søn- og helligdage.
Opgaven udbydes i 2 delaftaler. Delaftale 1 omfatter lokationerne beliggende i Odense og Århus. Delaftale 2 omfatter lokationerne beliggende i København.
Rengøringsservice bliver på nuværende tidspunkt udført af eksterne leverandører.
Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud. Ansøger skal tilmelde sig udbuddet og afgive ansøgning via det elektroniske udbudssystem Ethics. Ansøger skal holde sig orienteret i udbudssystemet Ethics hvor spørgsmål/svar offentliggøres.
Mangler du en fagligt stærk rådgiver i forbindelse med udbud af rengøringsservice, er du velkommen til at aftale et uforpligtende møde med Dansk Servicerådgivning. Ring til os på 66 13 33 31.