Udbudsloven beskriver, hvilke konkrete udbudsformer man som ordregiver kan anvende ved et udbud.

Dansk Servicerådgivning rådgiver vore kunder, om fordele og ulemper ved de mulige udbudsformer, således at der opnås den bedst mulige konkurrence i forhold til det konkrete marked, samtidig med at omkostningerne og de administrative byrder for såvel ordregiver som tilbudsgiverne minimeres.

Enkelte udbudsformer kan dog kun benyttes, hvis særlige betingelser i Udbudsloven er opfyldt.

Offentligt udbud

Alle interesserede aktører kan afgive tilbud. Det giver den bredeste konkurrence, men er ofte meget ressourcekrævende.

Begrænset udbud

Giver ordregiver mulighed for at begrænse antallet af tilbudsgivere og dermed en mulighed for at afsøge markedet for udvælgelse af de bedst kvalificerede. Giver samtidig typisk lavere transaktionsomkostninger, da ordregiver udvælger et mindre antal egnede tilbudsgivere, så et lavere antal tilbud skal evalueres, og færre virksomheder byder forgæves. Mindre ressourcekrævende med en anelse længere udbudsproces.

Udbud med forhandling

Giver ordregiver ret til at forhandle med leverandørerne. Der er med Udbudsloven af 15. december 2015 givet udvidet adgang til at benytte sig af denne udbudsform, såfremt kriterierne i Udbudslovens §61 opfyldes.

Konkurrencepræget dialog

Udbudsform som anvendes ved særligt komplekse kontrakter. Indledes med en såkaldt dialogfase (dialog med markedet) og derefter den egentlige tilbudsgivning.

Innovationspartnerskaber

Udbudsform, der anvendes ved udvikling af en innovativ vare eller en tjenesteydelse, som ikke allerede er tilgængelig på markedet.

Udbud med forhandling uden forudgående bekendtgørelse

Udbudsform, der kun kan benyttes under særlige omstændigheder.

Projektkonkurrencer

Udbudsform, der især anvendes ved arkitektkonkurrencer, o. lign.